Hop til hovedindholdet

Stjernegruppen - Blå Spejder logo

Opstartstur


Dato og tid

Lørdag d. 21. august 2021 kl. 09:30 til 16:00

Tilmeldingsfrist

Fredag d. 13. august 2021 kl. 23:00

Sted

Øghaven (Afhentning), Bredingsgyden 1, 5250 Odense SV Øghaven (Afhentning)
Bredingsgyden 1
5250 Odense SV

Opstartstur


Arrangementsbeskrivelse

Kære Mikro, Mini, Junior, Trop, Klan og Familiespejd

D. 21. august sparker Stjernegruppen det kommende spejderår igang, med en spændende tur til Øghaven.
Vi skal mødes efter en lang sommer, være sammen, lege, grine og sidst men ikke mindst, skal vi alle være med til at sende spejdere afsted mod det ukendte spejderliv i en ny gren og tage imod nye spejdervenner i alle grene. Der vil være hemlige ritualer ude i skoven, som vi ikke kan fortælle om på forhånd, der vil styrkeprøver som kun de sejeste og mest modige spejdere kan komme igennem. Men vi ved, at du tør og kan! Turen er for ALLE spejdere i Stjernegruppen, og det er vigtigt at du deltager, også selv om du ikke flytter gren i år.

For gamle tropsspejdere starter turen allerede om fredagen, d.20. august kl.17.00.
Her drager I afsted til et hemligt og ukendt sted, for at forberede modtagelsen af junior spejdere der nu rykker op i troppen. I skal derfor pakke til at være væk en hel weekend, med overnatning i det fri. Efter tilmelding modtager I et særligt brev fra tropslederne med yderligere detaljer, herunder mødested om fredagen og hvor og hvornår du skal hentes om søndagen.
Helt særligt for juniorspejdere der rykker op til troppen, så varer weekendens tur fra d. 21.-22. august.
I skal pakke til en enkelt overnatning i det fri, og skal selvfølgelig kunne bære al jeres bagage selv i en vandrerygsæk. Efter tilmelding modtager I information om hvor og hvornår I skal hentes om søndagen.

Tidspunkter

Fredag d.20. august
Gamle tropsspejdere mødes kl. 17.00. I får nærmere besked af Tropsledelsen.

Lørdag d. 21. august
Mikro, Mini, Junior og Klan mødes kl. 9.30 på hjørnet ved
Bredingsgyden 1, 5250 Odense SV. Vi opfordrer til at forældrene koordinerer kørsel, så der ikke kommer 1 bil pr. spejder derud, for så får vi trafikkaos.

Mikro og Mini og Juniorspejdere der ikke rykker op, medbringer dagstursrygsæk indeholdene drikkedunk, formiddagssnack og frokost (Vi sørger for eftermiddagsmad)

Junior, der skal rykke op til troppen, medbringer vandrerygsæk m. oppakning til en overnatning i det fri (liggeunderlag, sovepose, fyldt bestikpose, pandelampe, tøj og toiletsager), samt drikkedunk, formiddagssnack og frokost til lørdag.

Familiespejd er inviteret til at deltage med madpakke fra kl 12:00 på Øghaven. I får særlig besked vedr. transport op til Øghaven.

Mikro, Mini og juniorspejdere der IKKE rykker op til troppen, afhentes ved Bredingsgyden 1 kl. 16.00. Hvis forældre ønsker at komme op på Øghaven og være med kl. 15.30 når vi slutter af og synger spejderbror, parkeres der ved det grønne område ved Bredingsgyden 4, herefter går man op på Øghaven. Det tager ca. 20 minutter at gå derop.

Troppen (nye og gamle tropsspejdere) får besked fra tropsledere om, hvor og hvornår de er færdige søndag d. 22. august.

Vi glæder os til at se jer alle.

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >